Ungdomsløb.
…er en specialtræningsgruppe under atletik som består af drenge og piger i alderen 12-19 år, der kan lide at løbe, gerne stærkt og endnu vigtigere: Vil være endnu bedre til det. Hvis du godt kan lide at konkurrere er det bare et plus. Vi deltager i alt fra 5-10 km motionsløb til 800 - 5000m løb på bane. Træningen er også meget velegnet hvis du ønsker at komme i bedre (løbe-)form til en anden sportsgren, og det er bestemt ikke noget krav at du primært fokuserer på løb.
De fleste i gruppen kommer til fælles træning en til tre gange om ugen og supplerer så op med en anden sportsgren eller lidt ekstra løb derhjemme.
Er du under 12år anbefaler vi at du starter med almindelig atletik da det giver nogle gode grundlæggende færdigheder, der kan overføres til mellem-lang træningen på et senere tidspunkt.
Â
Træningen
Træningen foregår fra Esbjerg Atletik & Motion’s klubhus ved atletikstadion (Gl. vardevej 84) Hver mandag og torsdag kl 17.00 til 18.30 (udenfor skoleferierne)
Â
Vi lægger stor vægt på at de aktive får en bedre forståelse hvorfor vi træner som vi gør. Alderen 12-19år markerer en periode i de unge udøveres liv hvor de skal lære at træne og konkurrere. Vi fokuserer ikke så meget på antallet af km, men mere på at de aktive lærer at kende deres fysiske og mentale grænser og lærer at løbe og træne rigtigt. Derfor vil teknik- og styrketræning også være en del af træningen året rundt. Vi lægger fællestræningen an på at de aktive skal toppe omkring vestkystløbet (start Juni) og igen til Danske ungdomsmesterskaber (Start september).
Â
I Sommer perioden (april-september) vil vi prøve at henlægge så meget som muligt af træningen til skovstierne, da de er mere skånsomme for bentøjet end asfalt og bane. Dette kombineres ind imellem med farttræning på stadion.
Â
I vinterperioden (oktober-marts) foregår løbetræningen hovedsageligt på asfalt. Når vejret begynder at vise sig fra sin lidt lysere side vil en del af træningen igen forgå på skovstierne omkring Esbjerg Idrætspark.
Â
Hvad skal der til for at kunne være med?
Egentlig skal der ikke så meget til. Hvis du møder op med godt humør, i sportstøj med egnede løbesko, finder vi nok ud af det. Det vil være en fordel hvis du har et ur med stopur med.
Det er selvfølgelig individuelt hvor meget du vil træne og hvad dit ambitions niveau er, men vi forventer at du er klar til at træne hårdt 2 gange om ugen, og er klar til at løbe et par ture derhjemme hvis du virkelig vil fremad.
Niveauet i gruppen ligger på 5 km mellem 16.30 til 26.00 min. og på 800m mellem 2.08 – 2.55 min. Det skal dog ikke tages som at der ikke er plads hvis man løber langsommere, det kræver bare mere træning, men man skal som min. kunne løbe 20min uden pause.
Â
Mangler du flere informationer?
kontakt:
tlf 21254895





